Jul

Fra 1. december står alt i julens tegn. Alle stuer har deres egne traditioner omkring julekalender, samling, juletræ, drillenisser osv. Så der må I spørge på stuen om præcis deres traditioner.

Den 13.december, eller en hverdag tæt på, holder vi Luciadag i børnehaven. Dvs. at de store børn går i Lucia-optog på alle stuerne, og synger for os. Dette foregår om morgenen, så børnehuset inviterer på morgenmad for alle børn og forældre.

Børnehavebørnene deltager i julegudstjeneste i Lundtofte Kirke..

Lige før jul holder vi fælles julefest med alle børn. Vi danser alle sammen om juletræet og til frokost er der risengrød i lange baner.

Vi har ønsker og intentioner om, at selv om julen er en travl tid, så må den ikke blive mere travl, end at den også er og skal være en hyggelig og rar måned.